De leder efter det nye supermolekyle: »Ufattelig mange lægemidler ser aldrig dagens lys«

Du kender Novo Nordisk. Og så har du sikkert hørt om Zealand Pharma og Gubra. Danske life science-virksomheder er blandt de bedste i verden. Men inden de vokser sig store og internationale, er de små frø. Små danske life science-frø. Og mens de bliver sået rundt omkring på landets universiteter, begynder udfordringerne at vise sig, når de skal plejes og vandes. Det var dét problem, der i årevis havde udfordret Peter Horn Møller, stifter af Marigold, som investerer i startupvirksomheder inden for life science. »Der er virkelig meget god viden, som ikke bliver til ny medicin, fordi forskerne i de fleste tilfælde ikke ved, hvordan man stifter og driver et selskab – blandt andet fordi de jo bruger tiden på at forske frem for at drive forretning,« siger han. Og det er ikke bare ærgerligt. Det kan også medføre et reelt tab for dansk økonomi. Life science-industrien er nemlig en af hjørnestenene i den danske økonomi. Tæt på en femtedel af vores vareeksport kommer fra life science-industrien, der består af mere end 1.600 virksomheder og 60.000 fuldtidsbeskæftigede. Men på flere områder sakker vi bagud i forhold til lande, vi ellers gerne vil sammenligne os med. Derfor er det afgørende, at vi får udnyttet potentialet fuldt ud, hvis vi ønsker at skabe flere væksteventyr Og hvis life science fortsat skal være en dansk styrkeposition, lyder vurderingen blandt andet fra Erhvervsministeriet. Fra forskning til startup Det er netop det potentiale, Marigold forsøger at forløse. Og det i den helt spæde fase. »Vi får alt for få lægemidler ud af vores supergode medicinske forskning, fordi vi ikke får resultaterne af forskningen kommercialiseret,« siger Peter Horn Møller, der peger på, at der blandt andet mangler investorer i den helt tidlige fase. Derfor stiftede han i 2018 Marigold med det mål at forbinde unge biotekvirksomheder med private investorer. I dag har Marigold en fond, der er åben for semiprofessionelle investorer, der blandt andet drives sammen med partnerne Charlotte Dyring og Benny Buchardt Andersen, der står for henholdsvis forskningen og finansieringen. Fremgangsmåden virker simpel på overfladen – men i praksis er den mere kompleks »Vi går ind som de kommercielle medstiftere af selskaberne, før vi investerer. Vi skaber så at sige selv vores egne selskaber,« siger Peter Horn Møller og uddyber: »Vi venter ikke på, at forskerne kommer og sælger deres ideer. Vi finder selv projekterne på universiteterne rundt omkring i Skandinavien.« Benny Buchardt Andersen, der er partner og direktør i Marigolds investeringsselskab, Marigold Investment Management, sammenligner fremgangsmåden med den, som typisk bruges af headhuntere. »De opsøger ofte folk med de rette kompetencer, men som egentlig ikke søger nyt job. Det er lidt på samme måde med os: De forskere, vi investerer i, tænker egentlig ikke på at lave en virksomhed. De får først ideen, når vi har diskuteret den med dem,« siger han. Der er bare en række forhold på universiteterne, der modvirker, at vi får etableret de biotekselskaber, vi burde. Og derfor er det ikke altid lige nemt at overbevise forskerne om at lade deres arbejde blive til en virksomhed. »Ofte ser forskerne ikke selv mulighederne, og i de fleste tilfælde ved de ikke, hvad der skal til, og hvordan de lige skal gribe det an. Derudover hjælper det ikke, at der er ganske få til at påvirke og hjælpe dem i gang på universiteterne,« siger Charlotte Dyring, der selv er forsker og tidligere har været med til at børsnotere et biotekselskab på egen hånd. Samme billede tegnes i en analyse fra Erhvervsministeriet, hvor det konkluderes, at Danmark halter efter en række andre førende life science-lande, når der ses på antallet af startups. »Det kan indikere, at overgangen fra forskning til nye virksomheder er udfordret,« lyder det blandt andet i analysen. Blandt de bedste – og dog. De danske universiteter er ellers blandt de bedste på flere områder. Nye life science-virksomheder begynder ofte med videnskabelige publikationer – altså forskernes forskning. Og på det punkt klarer Danmark sig faktisk godt sammenlignet med andre lande, når man måler antallet af publikationer i forhold til indbyggertal. Men billedet ændrer sig, når forskningen skal omsættes til forretning. Her halter Danmark bagefter. »Mange af forskerne publicerer deres forskning, uden at de har taget patent på den. Det betyder, at det er frit tilgængeligt for alle at samle op og udvikle et produkt ud fra teknologien,« siger Peter Horn Møller. Uden en patenteret teknologi er der intet produkt, forklarer han. »Der er jo ikke nogen, der vil investere i et lægemiddel, som alle bare kan lave,« konkluderer han. Ifølge Peter Horn Møller skyldes det blandt andet den publikationspligt, der er på landets universiteter. »Forskerne er der jo for at lave ny viden og publicere den. Det er deres primære job. Men samtidig vil vi også gerne innovere og lave nye startups. Og det kan godt være en udfordring at få enderne til at mødes, hvis man ikke ved, hvordan det skal gøres,« siger Peter Horn Møller og fortsætter: »For at der kan komme lægemidler ud af forskningen, skal den kombineres med kommerciel tankegang og opfindelserne patenteres, så der kan blive investeret i dem og de kan blive til produkter. Ellers er det desværre viden, der i de fleste tilfælde ikke bliver til nye lægemidler. Nødvendig kulturændring Her kommer de såkaldte TTOer ind i billedet – eller technology transfer offices, som er deres fulde navn. TTOerne hjælper forskerne med at indgå, udforme og forhandle forskningssamarbejder med eksterne partnere. De hjælper samtidig med at beskytte og vurdere nye opfindelser og bringe dem videre til virksomheder – enten gennem licenser eller ved at starte nye virksomheder. De fungerer med andre ord som bindeled mellem forskning og erhvervsliv. Men selvom de løfter en stor opgave, kan der aktiveres endnu mere potentiale, hvis der tilføres flere ressourcer, lyder det fra Peter Horn Møller. Det er ærgerligt. For der ligger »ufatteligt mange lægemidler, der aldrig ser dagens lys, men som faktisk har potentiale til at komme samfundet til gavn«, fortæller han. Det skabte sidste år stor opmærksomhed, da den længe ventede Draghi-rapport tydeligt viste, at Europa er nødt til at få tempo på innovationsområdet, hvis vi skal følge med resten af verden. I Marigold arbejder man derfor med at skabe videnbaserede virksomheder, der kommer samfundet til gode. »Altså det, som Draghi-rapporten og regeringen har så stort fokus på i denne tid«, siger Benny Buchardt Andersen. Peter Horn Møller og Charlotte Dyring peger også på, at der generelt har været en kultur, hvor kommercialisering af den videnskabelige forskning ikke har været det primære fokus hos forskerne. »Der sidder nogle dygtige forskere rundt omkring i landet, men mange har ikke lyst til, at der skal laves kommerciel aktivitet på det. For det går ud over forskningsfriheden, mener de,« fortæller Peter Horn Møller. Det er her, Marigold går ind og supplerer med et kommercielt perspektiv, siger både han og Charlotte Dyring. Trækker på erfaringerne For først dér kan vi for alvor forløse det kæmpe potentiale, der ligger i dansk life science. En anden væsentlig udfordring er finansieringen. At biotek langt hen ad vejen er et område for forskere, er ifølge Peter Horn Møller med til at gøre det svært at tiltrække den nødvendige kapital. Man skal nemlig både forstå biologi, kemi og molekyler, men samtidig også finanssprog og værdiansættelse som investor i biotek – det er nemlig begge dele, der er brug for. Benny Buchardt Andersen forklarer, at de derfor valgte at etablere en investeringsfond, som er tilgængelig for den almindelige dansker. Med faglig viden inden for biotek, men også med baggrund i den finansielle sektor, har Marigold nemlig mulighed for at trække på erfaring fra flere forskellige fagområder. Investeringerne bliver som udgangspunkt holdt, indtil teknologierne når til fase 1-forsøgene, hvorefter de søges afhændet til større medicinalselskaber. »Vi investerer helt fra starten – samme dag – som virksomheden bliver stiftet – og derfor kommer vi ikke i budkrig med andre investorer. Vi sælger så igen, når de store medicinalfirmaer er klar til at købe, typisk efter den første store værdistigning: Når fase 1-forsøgene er lykkedes,« siger Charlotte Dyring. Siden 2018 har Marigold vurderet mere end 150 universitetsprojekter, hvoraf 20 er røget videre i den interne proces mod selskabsetablering. Indtil nu er fire blevet stiftet – og et femte er på vej. https://www.berlingske.dk/aktier/de-leder-efter-det-nye-supermolekyle-ufattelig-mange-laegemidler-ser-aldrig